Vindkraft er den hurtigste vej til et rent og bæredygtigt energiforbrug

Med et stort flertal vedtog Folketinget i 2019 en bindende og ambitiøs klimalov, der betyder, at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med 70 % senest i 2030. Senest i 2050 skal vi opnå klimaneutralitet. For at nå målet bliver det nødvendigt at øge kapaciteten af vindkraft. Vi skal have flere, større og bedre vindmøller, både på landjorden og til havs.

Allerede i dag er det lønsomt at opstille vindmøller på kommercielle vilkår. Det gælder også på mange lokaliteter, hvor det tidligere ikke gav økonomisk mening uden tilskud fra staten. Wind Estate kender mulighederne på vindmarkedet så godt, at vi kan tilbyde et frugtbart samarbejde med alle aktører, der vil være en del af dagens og morgendagens vindenergiforsyning.

Håndterer alt fra idé til opførelse

Projektudvikling af vindmølleparker er ofte en kompleks og tidskrævende proces. Vejen fra idé til opførelse er i mange tilfælde lang og snoet, men vi har mange års erfaring med at håndtere samtlige projektfaser.

Det gælder lige fra screening af velegnede vindmølleområder og det praktiske design af projekterne til opførelse, drift og samarbejde med alle interessenter, f.eks. lodsejere og myndigheder.

Vores mål er, at du har en kompetent partner, når du samarbejder med os. Vi sørger for alt det praktiske, tekniske og juridiske, ikke mindst i den ofte lange og kringlede myndighedsbehandling.

Der skal tages mange hensyn i forbindelse med udvikling af vindmølleprojekter. Det gælder i særlig grad i forhold til landskabet, naturen, dyrene og de mennesker, som bliver berørt af vindmøllerne og driften af dem.

Myndighedsbehandlingen rummer således lange, åbne og demokratiske processer, hvor borgere og andre interessenter har mulighed for at blive hørt. I den proces er vi en kompetent og erfaren samarbejdspartner, der sikrer, at såvel love og regler som budgetter og deadlines bliver overholdt

Wind Estate har kompetencerne

Nedenfor beskriver vi processerne, som de kan se ud fra stillingtagen til den enkelte kommunes ambitionsniveau for klimamål og frem til nettilslutning af de færdigopførte vindmølleparker.

Screening

  • Areal- og landskabsmæssige hensyn
  • Pladsmæssige mindstekrav
  • Planlægningsmæssige interesser i øvrigt

Projektdesign

  • Optimere opstillingsmønstre
  • Beregne støj, skyggekast og energiproduktion
  • Overholde afstand til beboelse / bymæssig bebyggelse
  • Overholde vindmøllernes typegodkendelser
  • Foretage fotovisualiseringer

Myndighedsbehandling

  • Proaktivt samspil med kommunale forvaltninger
  • Projektanmeldelse
  • Miljøvurdering
  • Debatoplæg, VVM-rapporter, lokalplaner og kommuneplantillæg
  • Ansøge om nødvendige dispensationer
  • Ansøge om byggetilladelser

Indkøb af vindmøller

  • Udvælge egnede vindmøller under hensyntagen til myndighedskrav for så vidt angår støj, skyggekast m.v.
  • Kontrahere med vindmølleproducenter i forbindelse med køb af vindmøller
  • Kontrahere med serviceudbydere i forhold til længerevarende serviceaftaler

Byggesagen

  • Projektere og styre byggeriet under byggefasen, herunder økonomistyring, tidsstyring, styring af arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladsen
  • Indgå nettilslutningsaftale med energiselskab
  • Kontrahere med underleverandører af veje, fundamenter og internt elnet
  • Tinglyse deklarationer / udstykke vindmølleparceller
  • Løbende samarbejde med lodsejere
  • Løbende rapportering til vindmølleejere